Fritiden i uge 39 Tre gange i byen i denne uge. Et par gange med den danske au pair og lørdag med min australske kollega. Vi tog på baren Irish Rover der ligger ikke så langt fra lejligheden. Jeg havde i onsdags set 20 min af en australien football match. Meget a la rugby. Det var lige noget der fald i min smag, så selvfølgelig var jeg da med på at tage på Irish Rover og se en finale på storskærm.Det var en kanonaften.
Stedet er så hyggeligt. Ikke så meget lys og så meget mørkt træ-indretning. Meget meget mørkt. Og det bedste var, at folk her kunne tale godt engelsk, da de fleste enten var irer eller søde aussie guys….. Jeg er vild med sådan en accent. En kanonaften. De kulturelle forskelle var meget små og når man møder en australsk kvinde som fortæller at hun var til et bryllup i danmark på BÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅrnhooolm (Bornholm), så bliver verden altså bare SÅÅÅÅ lille og skæg. Hehe
Det fede ved Madrid, tror jeg har nævnt det før, er at det ikke bekymrer mig så meget at gå alene ude om aftenen/natten. Jeg gik alene hjem fra byen denne aften (tror en taxi ville have kostet 6 euro, hvilket jo ikke er noget særligt). Klokken var 01.30 og jeg havde lige misset den sidste metrotur (den stopper 01.30 og kører igen kl. 06.00) Jeg havde ømme fødder og blev så irriteret samt ligeglad, at jeg tog de høje støvler af og gik strømpefodet hjem. Meget mere behageligt. Hehe. Men må indrømme at jeg var meget fokuseret på at undgå de mange hundelorte. YAAAAAAAK. Dem undgik jeg … Tror at alkoholen spillede en del ind der. J
Nå pointen er, at jeg jo gik langs en meget meget stor hovedgade, hvor der gik mange andre mennesker samt ”groft sagt” holdt taxaer for hver 50 meter, så følelsen af at være ”Palle alene i verden” samt at det var skræmmende havde jeg bestemt ikke. Hjem i seng og op igen kl. 8.30, da jeg skulle mødes med nogle danske familier hernede. Tilfældigvis nogle, hvor datteren også går på ICS og er i en af ”mine klasser”. Nå ja, så går Laudrups datter her. Så hende skal jeg lige ”på jagt” efter. Vist nok 13-14 år hvad jeg har hørt. Nå men, en hyggelig dag i El Palmo (tror jeg det hed) En skov, hvor vi fejrede en drengs fødselsdag. Her mødte jeg også min, og hold så lidt fast: Min kusines kærestes stedsøster…. Så jeg har også ”familie” hernede. Hehe.
I næste uge skal jeg til samtale på en sprogskole. Den ligger 200 meter fra min hoveddør, så nemmere bliver det bare ikke. Her skal en spansklærer bedømme min spanske niveau og så vi finder ud af, hvilken klasse jeg skal i. Det bliver så dejligt at komme i gang. Tænker lidt på at tage mange timer om ugen og mere intenst i den første måned, så jeg virkelig kan få genopfrisket og lært noget mere spansk. Jeg bruger det ikke i hverdagen. Det begynder at irritere mig lidt. Nå men, som jeg sagde til kontordamen på sprogskolen: Jeg skal ikke på Level 1 (begynderniveau), hvilket hun var enig med mig i.
Nå men, jeg har gået hen på skolen 3 gange nu og hver gang blevet bedt om at komme igen en anden dag.
1. gang skulle de bruge to pas-fotos og mit pas før de kunne behandle det.
2. gang er der ikke nogen spansklærer der kan bedømme mit niveau, så jeg skal komme igen en dag efter kl. 17. Jeg får at vide at klasserne først starter den efterfølgende uge (hvilket giver mig ro i maven – jeg er ikke sent ude)
3. gangen har jeg så pas og to pas-fotos med, men så viser det sig, at de nu har et skema, hvor man skal skrive sig på for hvornår man kan komme til snak med en lærer. Der skriver jeg mig på fredag d. 5. okt., så NU tror jeg at jeg der sker noget. Trøster mig selv med, at jeg som sagt kun bor 200 meter derfra og ikke har brugt lang tid på transport m.m. på de 3 gange. For så havde det nok irriteret mig enormt
Skriv en kommentar
Endnu ingen kommentarer.
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
